Praktiske informationer

Parkering:
Der er parkeringsplads lige ved siden af biografen og om aftenen er der ikke tidsbegrænset parkering i Jernbanegade.

Bemærk at parkeringspladserne ved Haslev Apotek, er forbeholdt kunder til Haslev Apotek.

Hørehæmmede:
Biografen har teleslynge i den bedste kvalitet.

De fleste danske film kører vi med danske undertekster. - Danske film der vises med danske undertekster, er tydeligt markeret med tillægstitlen "Med danske tekster".

Kørestols brugere:
Hvis man ankommer i kørestol, har vi mulighed for at lukke ind fra parkeringspladsen, hvor der er en rampe.
Kontakt os gerne på forhånd, så vi kan hjælpe dig bedst muligt.

Der er desværre ikke handicaptoilet i biografen, men herretoilettet ligger helt ud til foyeren.

RETNINGSLINJER NÅR DU GÆSTER BIOGRAFEN
Biografturen er en oplevelse du deler med mange andre mennesker.

Haslev Bios ambition er, at alle skal have en god oplevelse i foyer, cafe og sal med alt fra grin til gys.

Du kan hjælpe os med at opfylde vores ambitioner gennem at følge følgende retningslinjer.

Alle henvisninger fra personalet SKAL følges.

Ligesom en medbragte Faxe Kondi ikke er velset på en restaurant, er egen mad, slik og drikkevarer heller ikke tilladt at indtage og medbringe i biografens sale eller cafe/foyer.

Af sikkerhedsgrunde skal rulleskøjter, skateboard, løbehjul og cykler blive udenfor.

Kun førerhunde eller andre medicinske dyr må opholde sig i biografen. Henvend dig til personalet inden biografbesøget hvis dyr skal medbringes.

Rygning (såvel tobak som e-cigaretter) er ikke tilladt.

Placer dig på den plads der står på din billet, så undgår du diskussion om hvem der skal sidde hvor.

Sko og fødder skal være på gulvet og ikke på stolerygge og armlæn.

Husk at slukke for lyd og vibrationer på din mobiltelefon inden du går ind i salen. Mobiltelefonen skal under hele forestillingen blive i din lomme eller taske for ikke at genere andre gæster lysmæssigt.

Brug af laserpenne, kasten med genstande i salen samt støjende adfærd medfør øjeblikkelig bortvisning fra biografen.

Hvis du oplever uro eller problemer i salen, så sige til vores personale hurtigst muligt. På den måde kan vi nå at gøre noget.

Truende adfærd, tyveri og hærværk vil medføre bortvisning fra biografen og politianmeldelse.

Støjende, uregerlige og fulde mennesker er ikke velkommen i biografen og vil blive bortvist.

Biografen forbeholder sig ret til programændringer og omplacering i salen uden varsel.



Rigtig god fornøjelse med filmen!

Haslev Bio